Læserne siger

Læsernes kommentarer til ”Hørt ved poolen i Saint Rémy de Provence”

– Adam Hyllested, sprogforsker ved Københavns Universitet, tidligere forlagsredaktør (Gyldendal, Politikens Forlag):
“Maria Andersen skriver originalt og farverigt med karakteristiske stilbrud, der fanger læseren. Hele vejen igennem føler man sig tryg hos denne fortæller, uden at trygheden på noget tidspunkt fører et gran af kedsomhed med sig. De billeder, hun skaber, er på én gang genkendelige og eksotiske. Hun har blik for hverdagens absurditeter – for de små detaljer, som måske ellers let overses eller glemmes, når man oplever dem hver for sig, men som, når de stykkes sammen i en historie som denne, fortæller os klogt om livet.”

 Bente Skov, lærestuderende:
”Romanen giver stof til eftertanke på en meget fin måde. Som læser blev jeg grebet af den proces, hovedpersonerne Simone og William gennemgår i løbet af deres ophold i Provence. De tager på forskellig vis deres liv op til fornyet overvejelse, og som læser kom jeg uundgåeligt til at kigge indad, for har jeg selv et mål med mit liv? Er der noget i mit liv, jeg skal have ryddet op i? Og sidst, men ikke mindst: Bliver det nogen sinde for sent at starte på en frisk?”

– Maria Evald, journalist; Evald Kommunikation:
”Hørt ved poolen i Saint Rémy de Provence’ er en historie, der levede videre i mig længe efter, at jeg havde læst den sidste linje. Personerne eksisterer i ens bevidsthed som virkelige mennesker, man har kendt og derfor bekymrer sig- og interesserer sig for. Derfor kan jeg heller ikke vente med at læse en forhåbentlig to’er fra forfatterens hånd. Emnet er vedkommende og aktuelt. Selv erklærede ateister gør sig overvejelser om det åndelige i selskab med Maria Lykke Andersens roman om William, Simones og familien Bergstrøms tilfældige møde i Provence. Bogen underholder og giver masser af stof til eftertanke.”

– Martin Rygaard Lassen, psykoterapeut:
“Jeg havde nemt ved at leve mig ind i handlingen og identificere mig med karaktererne i bogen. Historien er virkelig godt fortalt og giver stof til eftertanke. Som mand havde jeg lidt på fornemmelsen, at romanen ikke er tiltænkt det mandlige segment, men det gjorde den bare endnu mere interessant at læse. Jeg føler, at jeg var på et spændende besøg i en litterær verden, jeg normalt ikke kigger ind i. Det vil jeg nu helt sikkert gøre igen.”

Køb e-bogen ”Hørt ved poolen i Saint Rémy de Provence”
Saxo, Gopubli.sh eller ebogzonen